Montering af nye vinduer fra ômetal

Sydfrankrig, Marina Port Napoleon, maj 2008.

Nu har jeg monteret mine nye vinduer. Vinduerne er lavet sådan, at de matcher de gamle vinduers look. Ruderne er lavet over en søvandsbestandigt aluminiumsramme med ilagt hærdet glas. De to vinduer i styrbord og bagbords side, er hver især lavet i et stykke. Udvendig er vinduesrammen udført i sort eloxeret aluminium og indvendig er vinduesrammerne eloxeret i en mat aluminiumsfarve, så det passer til bådens look ude og inde. Samling af vinduerne sker ved, at den udvendige og indvendige vinduesramme samles og skrues sammen med 42 skruer indefra, således at de klemmer om skroget.

Min arbejdsgang og affødte bemærkninger er som følger:

• Efter søsætning fortøjedes båden langs en flydebro, så jeg og min assistent (hustru - Yvonne) kunne arbejde i en bekvem højde, frem for at skulle gøre det på land og stå på en stige i ca. 4 m højde.
   

• Jeg begyndte med bagbords side, som er den nemmeste, da der ingen pantryskabe er som skal demonteres. Alle seks skruer i den eksisterende plexiglas rude, blev skruet ud og med et par skruetrækkere, blev ruden lirket fri. Under demonteringen skal man passe på, for tætningsmassen (Bytul) er noget snask at få på sig. Men sker det, fjernes det let med en klud dyppet i almindelig benzin til en bil.
   

• Når den første rude er fjernet gentages processen med den næste rude.
   

• Herefter kommer arbejdet med at fjerne Bytul (tætningsmassen), hvilket indledningsvis så ud til at blive en griset omgang, men det var det slet ikke, hvis man bruger en spartel, som dyppes hyppigt i et glas med benzin. Til sidst tørres hele fladen over et par gange med en klud vædet med benzin. I begyndelsen brugte jeg handsker, men hurtigt viste det sig, at jeg med lidt forsigtighed kunne undvære dem, og blev derved fri for at svede om hænderne – det er rart når termometret viser 24º i skyggen. Jeg brugte benzin - uden olie - fra min reservedunk til påhængsmotoren. I alt brugte jeg lidt over 1 liter benzin til både styrbord og bagbords side.
   

• Af hensyn til den måde vinduerne er konstrueret, skal hullerne til vinduerne i skroget gøres lidt større – ca. 1 cm – hele vejen rundt om det eksisterende vindueshul. Det er ikke tilrådelig at tilpasse de to vindueshuller på øjemål. Vinduerne er meget lange – 2,15 m – og skal indbyrdes passe sammen. Derfor lavede jeg i mangel af bedre, en skabelon af sammenklistret avispapir. Med en syl prikkede jeg huller gennem avispapiret, hvor hhv. den udvendige og indvendige vinduesramme skulle skrues sammen.
   

• Efter skabelonen var lavet, blev den med tape klistret på skroget, hvor de gamle plexiglas vinduer havde siddet. Der var mærker efter de gamle, så det var nemt at sætte skabelonen præcist på rette plads. Gennem de 42 (2 x 21) huller jeg havde lavet i skabelonen – hvor skruerne samler halvparterne – borede jeg nu gennem skabelonen med et 4 mm bord. Herefter fjernede jeg skabelonen forsigtig og lagt den til side, for at blive brugt på styrbordsside senere. Herefter blev alle hullerne boret op med et 6 mm bor, som er lig med de tapper der er svejset på den udvendige aluminiumsramme.
   

• Efter alle huller var boret op til de 6 mm, kunne jeg mærke op, så jeg havde noget at save og bore efter. Jeg begyndte at håndsave med en nedstryger for at fjerne det der var for meget. Det var slidsomt, så jeg skiftede over til at bore en hel masse huller tæt ved siden af hinanden langs en tape og tusch kant. Til sidst satte jeg en raspe på min boremaskine, og sleb/høvlede vindueshullets kant jævt.
   

• Da begge huller var lavet, var det bare, at prøve om vinduerne med sine mange (42) tapper kunne gå gnidningsløst ind i de to huller. Der hvor der ikke var taget nok af, måtte raspen i gang igen, indtil det store vindues parti kunne sættes på plads, uden at knibe nogen steder, og jeg var klar til den egentlige montering af vinduesfaget.
   

• Nu hvor ruden skulle skrues fast, brugte jeg nogle lange skruer som støtter forneden som vinduerne kunne stå på, så de ikke blev tabt i havnen, indtil jeg havde fået nogle andre lange skruer gennem inderrammen og fat i yderrammen. Her kommer assistenten (Yvonne) i funktion med at holde vinduerne udefra, medens jeg indefra, ved hjælp at de lange skruer fik styr på vinduerne og spændt dem sammen. Fidusen med de lange skruer er, at de ud over at virke som støtter, også kan trække rammerne sammen ved hjælp af møtrikker. Skroget har en hel del krumning der skal udlignes, hvorfor jeg havde lavet 24 sæt lange skruer. Et lang skrue bestod af en 40 mm. lang 4 mm. skrue, en 4 mm. møtrik, en spændeskive og en stykke kraftig plast med hul til skruen således at den indvendige ramme ikke blev ridset af skive eller fastnøgle under sammenføjningen.
   

• Efter vinduesfaget var spændt fast, var det ”bare” at montere gardiner og rydde op.
   

• Arbejdsgangen jeg her har beskrevet, synes jeg er nem at håndtere, og der er ikke nogle af faserne der er nervepirrende, hvis man blot bruger en skabelon.
   

• Fjernelse af det overskydende glasfiber laver et være svineri - uanset om der saves eller bores - hvorfor det er vigtig at dække båden af indvendig med plastik og tape. Ved det første vindue gjorde vi det ikke, og måtte gøre hele båden ren efterfølgende. Ved den anden side gjorde vi det, og der kom næsten ingen støv i båden – afdæk fra starten. Jeg var ca. en dag om hver rude, efter jeg havde fundet ud af det med skabelonen, som er afgørende for et sikkert og flot resultat.
   

• Det færdige resultat er som jeg havde ønsket. Før udskiftning af vinduerne kunne vi næsten ikke se ud af ruderne, på grund af et utal fedtspalter i plexiglasset, og kahytten var meget dunkel. Nu hvor glasruderne er monteret, har vi masser af lys og vi kan se ud af ruderne – der er bare skønt.
   

• Ps.: Ruderne til min Maxi 87, er leveret af den danske agent HD Bådudstyr og produceret af Ö-Metal i Sverige.

Billeder af monteringen kan ses på efterfølgende link: http://picasaweb.google.dk/johnwc1946/VinduerTilMaxi87

Med sejler hilsen

John W. Christensen
Maxi 87 "YVONNE"

Pt. Syd Frankrig på vej mod Det Græske Ø-hav.