Min mast har en mærkelig farve. Det er en original mast på en MAXI87. Materialet ser ikke ud til at fejle noget og masten ser rimelig sund ud. Den er bare mørkere for neden end for oven.
I oktober spurgte jeg en masse mennersker hvorfor den så således ud. Nærværende artikkel er en summarisk fremstilling af årsagen og nogle råd til hvad man kan gøre ved det.
/Bjarke
Konklusion
Masten er oprindelig mørk over det hele, da der er brugt en mørk eloxering til at overfladebehandlet aluminiummet, så den ikke tæres. Denne eloxering falmer med tiden og toppen af masten og alle de flader der vender opad bliver med tiden lysere og ligner alm. aluminium mere og mere. Flader der vender nedad og er beskyttet mod lys af pressenning mm har den oprindelige mørke farve.
Det er blevet foreslået, at ældningen kan sløres ved at at påføre et oxiderende materiale (fx alufælgrens), vaske det af og til sidst gnide masten i parafinolie.
Alternativt kan man gå mere grundigt til værks og få sin mast gen-eloxeret. Vi har været i kontakt med en venlig Svensk sejler der har prøvet dette og gengiver hans oplysninger nedenfor.
Tak til alle der har bidraget !!
/Bjarke
Detaljerede oplysninger og indlæg jeg har modtaget i sagen.
30. oktober 1999:
1ste bud på en forklaring kommer fra Thomas og Lotte i Frederikssund. (MAXI95 VandVid).
"Den er formodentlig originalt sort som forneden, men farven er gået af i toppen. Vi har selv en MAXI 95, hvis mastefarve er sort. Jeg tror ikke der er noget at gøre, men hvis du opdager noget, så er vi sikkert mange der gerne vil vide nærmere."
31. oktober 1999:
Jeg "besøger" selv min mast i havnen ...
Ved selvsyn og med denne nye "oplysning" i mente er det jo helt ydeligt, at Thomas og Lotte er på rette spor. Under bompressenningen har masten den pæne mørkegrå farve, men bliver lysere opefter. - Så nu er det jo den anden ende af masten, vi skal bruge et godt råd til. Ensfarvet skal den i hvert fald være ....
1. november 1999
Jens Skov (MAXI-77, DEN 2780, "Monsunen") støtter at det er toppen der er for lys og giver et bud på en prof. løsning i Sverige
Det er helt tydeligt at det er den sorte original-eloxering der er "falmet" i tidens løb. Jeg stødte i sommers på en svensk -95 ejer som havde fået sin mast geneloxeret, godt nok til "sølv" så den lignede de nyere Seldén master, på fabrikken i Småland som orindelig havde fremstillet masterøret. Han havde givet 1500 skr. incl. fragt, det lyder vel ikke så galt. Alt skal selvfølgelig afmonteres, men så får man jo også tjekket beslag mm gundigt for korrosion, brud mm. Jeg har ikke nogen adresse, men lidt kreativ internetsøgning kan vel klare problemet.
2. november 1999
Bjarne giver i newsgroup et ret detaljeret bud på hvorledes farveforskellen er opstået og et bud på hvorledes man måske selv kan afhjælpe problemet med en "gør-det-selv" metode.
(indlæg er lettere forkortet af webmaster)
Jeg har kigget ind på din hjemmeside. Hmmm. Typisk tilfælde af fejl-eloxering, eller måske skal jeg nøjes med at sige "et for tyndt lag".
Aluminium til landbrug er typisk belagt med 10µ (0,010mm), medens der til saltvands brug benyttes mellem 15µ og 25µ.
Eloxering (eller aluksering som man siger på dansk) er et kemisk låg der lægges på aluminium's åbne molekyle struktur for at hindre "rust" (oxidering - ses ved hårde angreb som et hvidt pulver på overfladen - smager salt, da det er salt). Oxideringen er aluminum's egen måde at lægge låg på, men den gør det bare ikke så godt som vi kan. Jeg mener at din mast kan være belagt med et for tyndt lag fra fabrikkens side hvorved aluminium'en selv prøver at "tætne" hullerne i overfladen. Ligger du i nærheden af et sted med meget skidt (herunder svovl og syrerester - typisk by-fænomen) kan naturens egen eloxering sagten give den en farve der ikke er særlig ønskelig.
Fra en anden snak i denne ng har jeg beskrevet brugen af Alufælg-rens som et vidundermiddel ... ja selv på både, du. Derfra lyder det:
Det er et oxygerende produkt der hverken afbleger eller beskadiger, men som kun nedbryder "naturens" eget farvestof. Måden er som følger:
Alufælg-rens købes i alle biludstyrs forretninger og findes kun på spraydåse. Hav en spand med rent vand, en klud og en børste klar. Afgiv et lille sprøjt på fritbordet ( i dit tilfælde på dækket) hvor du vil arbejde og grid det rundt med kluden så det fordeles over et større området. Tag børsten, dyp den i vandet og gnid vandet rundt ovenpå renseproduktet.
Virkningen ses umiddelbart. Lad det sidde nogle minutter inden du skyller med frisk vand.
Og så giver du parafinoljen bagefter. Har du et gammelt stykke aluminium liggende kan du jo teste det af på dette (hvis du ikke er overbevist).
--
Hilsen Bjarne
2. november 1999
Webmaster mail'er Selden og hører om de kender til renovering af master med gen-eloxering.
5. november 1999 svarer Selden "nej", det kan nok ikke betale sig og angiver en vedligeholdsmetode der skulle forebygge ....
Detta är ingen service som vi erbjuder. Jag kan föreställa mig att proceduren vore lika dyr som en ny mast, om ens möjlig. Bästa sätt att behålla lystern i masten är att tvätta den noga på hösten och smörja in den med parafin olja. Därefter ny tvätt + vaxning på våren.
Bästa hälsningar, Mats-Uno Fredrikson Selden Mast AB, Redegatan 11, SE-426 77 Västra Frölunda Tel +46 (0)31 696916, Fax +46 (0)31 297137 email muf@seldenmast.se, web http://www.seldenmast.com
13. marts 2000
Jens Skov fremsender beskrivelse af hvorledes man kan få gen-eloxeret masten og to firmanavne i Sverige.
Cut fra mails:
"Hej Bjarke! her er endnu et kapitel i "historien om den falmede mast". Som du kan se er det lykkedes mig at komme i kontakt med den person som jeg omtalte. Jeg har ladet hans mail adresse komme med da han virker som en venlig og hjælpsom person, så regner ikke med at der er nogen problemer i at kontakte ham direkte. Hvis der sker noget nyt vil jeg da gerne høre fra dig.
med venlig hilsen Jens skov Svaneke www.dk-sejlads.dk/svaneke"
"Hej igen.
Jag vill bara nämna ett par saker ägaren bör tänka på:
Silver heter natur-eloxerat. Tjockleken ska vara 20 my.
Masten måste vara helt ren. Inga beslag får vara kvar. Alla popnitar ska borras bort!!!
Vid återmontering ska "monel" popnitar användas.
Rätt pris idag för eloxering av mast, bom och övriga aluminiumdetaljer, bör inte överstiga 2500 Svenska kronor.
Frakt med lastbil i Sverige är mycket dyrt. (Karlshamn - Vetlanda ca 2000 kr enkel resa). Direkttransport är nödvändigt om inget ska skadas. Inga omlastningar!!! Ofta blir det inte dyrare att frakta flera master samtidigt. (En eller tio spelar ingen roll).
Jag körde upp min mast själv till Vetlanda.
Är det värt besväret?
Med vänlig hälsning Jens"
"Firman som eloxerade om min mast heter SAPA. Skandinaviska aluminium profiler AB i Vetlanda. Telefon: 0046 383 94100 Fax: 0046 383 15435
Jag har varit i kontakt med SAPA i vinter för eloxering av två aluminiumdetaljer. De vill inte befatta sig med små jobb.
Därför anlitade jag en annan firma som heter AHLINS I HABO. (Ligger utanför Jönköping). Telefon: 0046 36 46060 Fax: 0046 36 41554
SAPA eloxerar upp till 12,6 meter om jag är rätt informerad. Min mast är exakt 12 meter. Jag vet inte hur långa längder AHLINS eloxerar, men de gjorde ett bra jobb till mig.
Hoppas att Ni finner någon som kan och vill utföra arbetet.
De bästa hälsningar Jens
jens.jernmark@pp.sbbs.se"
Jeg har været medlem i flere år og har haft stor fornøjelse og glæde af mit medlemskab og kan anbefale alle med en Maxi sejlbåd at melde sig ind i klubben
— Jens Peter Nielsen
Kontingentet til Dansk Maxi Klub har været en af mine bedste investeringer, alene besparelser ved de forskellige sejl arrangementer har betalt kontingentet flere gange
— Christian Crüger
De mange Maxi arrangementer besøges altid med begejstring, alene de, er kontingentet værd, at man så samtidig kan finde svar på næsten alt på deres hjemmeside er blot et ekstra plus
— Gunnar Kloster
Jeg kan anbefale alle med en Maxi sejlbåd at blive medlem, ud over en masse gode arrangementer, et rigtig godt klubblad er alle, altid flinke til at komme med gode råd
— Poul Erik Larsen
Mit sociale netværk er blevet markant større med flinke personer der har samme fritidsinteresse som jeg, på hjemmesiden kan jeg finde svar på alle Maxi relaterede spørgsmål
— Poul Erik Larsen
Det er svært for ikke at sige umuligt at finde andet end positivt at sige om vor sparring med de andre medlemmer af Dansk Maxi Klub, de er flinke til at komme med gode råd i forbindelse med vores Maxi 95
— Steffen Pedersen
Set i bakspejlet, skulle vi have meldt os ind i Dansk Maxi Klub som nystartet Maxi ejer. Vi kan i hvert fald varmt anbefale at melde sig ind i Dansk Maxi Klub – Vi har allerede tjent vores abonnement ind.
— Helmut Sørensen
Vi sætter stor pris på muligheden for at kunne ringe og skrive efter hjælp til forbedringer på vores Maxi 77 Dejligt at have muligheden for at få hjælp af Maxi kendte folk
— Steen Cassøe
Jeg kan jo ikke vide alt. Derfor er det vigtigt for mig at vide, at jeg altid har ét sted, hvor jeg kan få råd og vejledning, hvis jeg skulle være i tvivl om noget
— Bente Johansen