top

 

MAXI 84 - udskiftning af motor

From: Peter Petersen, e-mail: peter.privat@mail.dk
Date: 25-08-2005

Den gamle Volvo skal nok snart på pension.

Er der nogen der har erfaring med kompromisløsninger som "de blå" (Sole) eller de "gule" (Vetus) ? eller evt. andre motorer ?? Volvo hedder nu 3-cyl 19 HK og er en noget dyr løsning.

Hører gerne.

Maxi 84 nr. 584 "Tusken"


From: Steen Andersen, e-mail: stan@oss.dk
Date: 07-09-2005

Hvis man sammenligner de ”gamle” Volvomotorer med nye 3-cyl. motorer, skal man være opmærksom på momentkurverne, som typisk er forskellige. Effektkurverne angiver motorens afgivne effekt ved et bestemt omdrejningstal, og der er nye motorer generelt bedre i forhold til de ”gamle”.

Momentkurverne angiver motorens evne til at trække ved bestemte omdrejningstal, og her ser man forskel mellem de ”gamle” og nye motorer. For de ”gamle” motorer er momentet typisk større, og derfor trækker de motorer godt selvom effekten er forholdsvis lav.

Derfor skal man ikke uden videre købe en ny motor med samme effekt som den ”gamle”, men klart overveje et gå fra f.eks. 13 hk til 19 eller højere effekt. I praksis viser motoren sin duelighed i hård vind og modsø.

Motoren i min Maxi 87 (MD 13A) skal også snart skiftes. Jeg vil overveje at købe en 3-cyl. volvo, fordi der er fittings med, så motoren passer direkte i det gamle motorfundament.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 20662026.

Venlig hilsen

Steen Andersen


Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer