top

 

Fjernelse af bundmaling på Maxi 95

From: Birger Kristensen, e-mail: jbk@cdnet.dk
Date: 29-10-2010

Hej
Jeg er den lykkelige ejer af en Maxi 95 - 876 og har haft den i nogle år. Nu er jeg i gang med fjerne alt gammelt bundmaling ind til primeren og det har jeg gjort med tøris, som jeg lejede et anlæg til og gjorde det selv, ikke så svært.

Nu står jeg så med et spørgsmål, da jeg ikke kan fjerne et sort lag som sidder uden på primeren og hvad er det? er det gammelt hård bundmaling eller er det noget som fabrikken har smurt på fra start, er der nogen som kan svare på det. Jeg er gået i gang med at slibe hele bunden, men har lidt svært ved at slibe alt det sorte væk og er det nødvendigt at det kommer væk????? jeg er helt inde ved primeren og hvis det sorte er gammelt hård bundmaling skal det så fjernes helt, inden jeg smøre epoxy primer på, er der nogen der har en ide om dette.

Jeg regner med at bruge Jotun anti - pest epoxy primer, er dette produkt godt?? hvis der er nogen der har erfaring med dette så vil jeg gerne høre fra jer..

Glæder mig til at høre om gode råd og vejledning fra jer.

Med venlig hilsen
Birger Kristensen

From: Claus Nicolaisen, e-mail: Claus.Nicolaisen@myllykoski.com
Date: 06-11-2010

Hej
Jeg har selv behandlet 3 maxi måde og den sidste var en 95 Alt skal væk så du har en helt hvid båd.
Jeg vil anbefale at du bruger et produkt fra Sigma Coating, Sigma universal cover, det er en 2 komponent epoxy maling. Den er grøn i farven.
Den findes kun i 4 liter, du skal bruge 2 dunke, så har du ca ½ dunk tilbage til senere små rep. hvis det bliver nødvending.
Du skal male den ca 5-6 gange med rulle. Jeg afmonterede også roret så den blev malet bag roret. Denne primer er så stærk at du faktisk kan male direkte på glasfiberen du for slebet igennem gelcoaten.
Du skal bruge åndedrætsværn og handsker. Det er hæftige sager og men de virker til den rigtige pris.

Når du har malet sidste lag primer/ sigma cover, skal du vente det lige har sat sig, malingen skal stadig klæbe, så skal du male den en gang med en mellem maling Hemple har dette produkt, og den er enkomponent.
Grunden til dette er at primeren er meget hård i overfladen så den endelige bundmaling kan ikke binde direkte på primeren, så der skal lige en mellem maling indimellem der ikke er så hård i overfalden.
Når dette så er tørt kan du male med din endelige bundmaling.
Her vil jeg anbefale at det første lag maler du i en farve, du ikke vil have, og næste lag så i den endelige farve som båden skal have.

Det betyder at du kan se hvornår første lag er ved at være slidt ned og så skal du male igen. Det der med at male hvert år er spild af penge. jeg maler ofte kun vandlinien og foran på kølen og ror hvor der er megen vand strømning.
Gør du det på denne måde skal du ikke tænke på primer de næste mange år.
Nu er det 3 år siden vores maxi 95 fik denne behandling og jeg mener at primer og mellem maling kostede ca 1500-2000,- og så kommer din bund maling, her skal du nok bruge 2 stk 3 l. Totalt blev de vist ca 3500,- og der er da ok for en total behandling af en 32 fod båd.

Best regards
Claus Nicolaisen

From: Birger Kristensen, e-mail: jbk@cdnet.dk
Date: 16-11-2010

Hej Claus

Mange tak for dit indlæg vedr. mit spørgsmål. Jeg blev utrolig glad for at læse dine erfaringer med fjernelse af bundmaling. Det er hårdt arbejde men jeg håber det bliver rigtig godt. Jeg sliber de dage der er tørvejr og er næsten færdig, men jeg har et spørgsmål mere om din erfaring med bunden, var den også revnet i topcoten.

Maxi er bygget op af en rillet bund og den er jeg næsten inde ved for at fjerne alt den sorte bundmaling og der fremkommer så de revner, er det ikke topcoten det hedder, inde bag primeren. Det er ikke løst men revnet, jeg tror ikke det betyder noget når jeg får den nye primer på. Hvad var din erfaring.

Med venlig hilsen
Birger Kristensen

Albatros - maxi nr. 876

Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer