top

 

Køb af Maxi 77

From:  Rasmus Nissen,  e-mail: rasmusnissen@hotmail.com
Date: 21-03-2008

Jeg står for at skulle købe en Maxi 77, årgang 1976. Den har en MD5A med et 110S drev. 
Hvad skal jeg kigge efter eller være opmærksom på når jeg skal ud og se på den?

Mvh Rasmus Nissen
From: Bjarke M. Christensen,   e-mail:  Bjarke@GreveStrand.dk
Date: 21-03-2008

Godt valg. Det kan ikke gå helt galt hvis du holder øjnene åbne. Maxi 77 er generelt en robust båd og et rimeligt sikkert køb. Også selvom den efterhånden har mange år på bagen. Yderligere, så er der mange af dem og det betyder vi kender bådens svagheder ret godt.

De væsentlige er:
Motoren: En MD5A er en gammel sag. Hvis den er ferskvandskølet og passet ordentligt, så holder sådan en næsten evigt. Er den derimod saltvandskølet og/eller passet dårligt, så kan den være en tikkende bombe og det koster rask væk mellem 20 og 60.000 at skifte motoren, så der skal du holde øjenene ektra åbne. Undersøg om den er ferskvandkølet og spørg fx til hvornår mambranen er skiftet (læs  http://www.maximalt.dk/Diskussion1/0191.htm). Hvis membranen er for gammel og/eller der er beskidt rundt om motoren, så er forvisninger om at motoren "er passet som den skal" sandsynligvis salgsgas.

Tierods: Originalt er maxi 77'erens vanteindfæstninger for svage, da de kun har fat i dækket. Dette blev kendt og de nyere maxi 77 har derfor nogle jernstænger man kalder tierods monteret, så vanterne har fast i bunden af båden. Det skal alle maxi 77'ere have. Hvis ikke fra værftet så eftermonteret. 

Har båden ikke tierods skal du påregne at dette skal monteres. Under alle omstændigheder skal du inspicere dækket rundt om vanteindfæstningerne for de sprækker i dækket der kan opstår hvis båden har sejlet uden (eller med dårlige) tierods
Stag befæstninger: Udover den inspektion du laver vedr tierods, så skal du være opmærksom på, at for og agterstag også er sat fast i nogle jernbeslag som kan ruste. Det skal du inspicere på indersiden i agterkistebænken og forkahytten.



Det er relativt billigt at få dette repareret (noget afhængigt af om man har adgang til en smed der kan lave nye beslag og om man kan få den skiftet/glasset fast selv). Men hvis de er meget rustne skal du ikke sejle før det er lavet og du kan jo evt bruge det som begrundelse til at få slået de par tusinde af prisen, som det koster at få det lavet.

Mastebund, fod og understøtning:  Maxi'en har 30 år på bagen så du skal checke bunden af masten, mastefoden på dækket og masteunderstøtningen om læ (både foroven mod loftet og ved dørken). Aluminium tærer til hvidt pulver og lidt vil der sikkert være, men der skal stadig være masser af frisk materiale, da der er mange tons lodret tryk ned på masten.

Skrognummeret: Sørg for at checke at sejlnummeret og skrognummeret (se agterspejlet indvendig:  http://www.maximalt.dk/Diskussion1/0117.htm) er ens. Det er nogle gange også anført på siden af ruffet. Hvis ikke de er ens skal det forklares og noteres i slutsedlen. Det er skrognummeret der er det rigtige, men ofte sejlnummeret der bliver brugt. På 77'ere plejer det dog at være det samme.

Jeg ved det ser ud af meget og du skal ikke blive bekymret. Faktisk er det jo disse detaljerede information der gør at du ikke handler i blinde, som ville være tilfælde med mange andre båd mærker af samme årgang. Der er ingen kendte tilfælde af osmose i 77'ere af denne årgang.
Herudover er der kun det man skal checke på alle både: wirene skal være uden løse tråde, lys og lanterne lovlige, sejl i orden osv osv.

Held og lykke. Håber at se dig i klubben og til klubbens mange gode træf.
Bjarke

Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer