Version 1, April 2006
Ny trappe/køleboks
Maxi Magic er en genial båd; efter min mening. - men det er konstruktionen med at træde ned på køleboksen bestemt ikke. Afhængig af ens vægt så ender det, hurtigere eller langsommere, med, at den går i stykker.
| Foto #1: Typisk skade på køleboksen efter års hårdhændet "tråd" |
Løsningen
Jeg ville have en ny køleboks, men i stedet for bare at købe en ny køleboks til måske over 1000 kr og se den gå i stykke efter nogle få år, så fik jeg en god ven (snedker) til at lave en bedre konstruktion med et gedigent låg over køleboksen. Ved samme lejlighed valgte jeg en køleboks med en elektrisk køler, så jeg kan holde madvarerne kolde.
Valget står mellem en dyr kompressorbaseret løsning, som bruger mindre strøm eller en billigere "peltier" type boks, som til gengæld bruger mere strøm når den kører. Jeg valgte sidstnævnte da det var let, billigt og tilstrækkeligt til mit brug. Man kan sagtens senere bygge en kompressor løsning ind i kassen.
Løsningen, som jeg har sejlet med fra sæsonen 2004 er jeg rigtig glad for og den glæder mig hver gang jeg hopper ned og har "fasthed" under fødderne. Ved et lille kommunikationsbrist fik han givet kassen olie i stedet for lak. Det gør teaktræet lidt mørkere, men det kan jeg lave om ved lejlighed.
God fornøjelse, hvis min beskrivelse frister. Kommentarer og spørgsmål er velkomne.
Venlig hilsen
Bjarke
'Himmelblå' af Hundige