Den 26. juni blev dagen hvor Fie2 kom i vandet, for første gang i 4-5 år.

Jeg fik lokal hjælp til maste montagen og rigningen. Jeg havde jo i mellemtiden fået lavet et nyt forstag til min “nye” brugte rullefok “SailSpar”, som jeg et halvt år tidligere havde købt af Svend fra Fredericia.

Jeg fortsatte med apteringen de næste 7 dage og endelig oprandt dagen hvor Fie2 skulle gennem slusen ved Øer Maritime, med undertegnede som skipper for første gang på en sejlbåd…..det var spændende. Diana og jeg havde nu 7 dage til at kende båden i, og lære at sejle, inden den gik på sommerferie…..

Til jomfruturen havde jeg hyret Knud, så jeg havde lidt erfaring med ombord.  Vi gik udstyret igennem og var klar til en tur på Kattegat. Vejret var fint og det blæste en 8-9 meter, lige i overkanten til prøvesejlads, men sommerferien kom jo nærmere. Vi gik ud, og der var en lille meters bølger derude, og min kære nyindkøbte Sailpower 4 hk påhængsmotor hang halvdelen af tiden oven vande og fik slet ikke fat i vandet…..det er ingen spøg, og jeg tror jeg blev lidt stresset af larmen, og den manglende kontrol med farten og båden.

Storsejlet kom op, og rulle forsejlet kom ud, der blev skødet og endelig kunne vi slukke motoren helt.

Efter et kort øjeblik lød der et knald, og hele båden blev “ledeløs” og meget slap at sejle, og forsejlet stod af h….. til. Det var den mekaniske samling mellem rullesystem og forstaget der var røget sig en tur. I 8-9 sekundmeter uden forstag, uden at kunne rulle forsejlet sammen og med masten svajrende, kun holdt oppe af det lille forstag (babystag?), kan man godt sige at situationen er lidt kritisk…….vi var faktisk ret tæt på et kostbart mastehaveri.

Knud fik et stykke tov omkring det frit blafrende forsejl, og storsejlet kom ned, og vi humpede til slusen igen (stadig med motoren hængende den halve tid oven vande).

Jeg havde heldigvis gemt det gamle forstag og efter et par dage, med lidt snak frem og tilbage, blev rullesystemet forkastet, og det gammeldags system med en fuld sejlgarderobe genindført…….

Vi vakte lidt opsigt i lystbådehavnen, da min nabo troppede om med en 16 meter Manitou selvkørende lift til at løfte undertegnede op til mastetoppen for udskiftning af forstaget…..det var lidt imponerende.

Diana og jeg udskød sommerferien nogle dage og vi hyrede en ny erfaren hjælper til jomfrutur nummer 2 (Knud var taget på sommerferie). Den nye hjælper hed Allan og havde sejlet M77 i 7 år, så han kendte alt til denne type. Allan kasserede med det samme hele justeringen af riggen, og startede forfra med at spænde vanter og stag. De sad alt for slapt, og det var et rent held at det ikke gik værre på den første jomfrutur.

Efter en halv times tid, var vi ude på Kattegat, og det blev en skøn tur, 4-6 meter, halv meter bølger og høj sol. Med kun 4 dage til sommerferien gik løs, skulle der læres nogle tricks. Efter en 3-4 timer på Kattegat, hvor vi prøvede alle kurser i forhold til vinden og vi lærte de mest åbenlyse justeringer og trim, følte vi os godt på vej. Hele vinteren havde jeg jo læst en masse sejlteori og sejltrim, så nu manglede vi blot den praktiske del.

Vi fik pakket båden i en fart og tog afsted på sommerferie. Første dag gik til Tunø, planmæssigt, svag til jævn vind og høj sol. Båden lå flot i vandet og der var nu meget mere ro på det hele. Ude på vandet fik vi tid til at prøve diverse trimmuligheder, og hvad vi skulle gøre og hvad vi ikke skulle gøre. Det var godt nok lidt besværligt, da min vigtigste indikator ikke virkede…..mit nyindkøbte Silva log/lod fungerede ikke, displayet viste 35 grader varmt vand (midt i Kattegat..???!!) og jeg kunne ikke få fat i Silva om lørdagen, så jeg måtte vente til mandag.

Lørdag middag stod vi ud fra Tunø med kurs mod Juelsminde, der var lovet en svag til jævn vind og stadig høj sol. Det blæste lidt op sidst på eftermiddagen, og da vores erfaring stadig kunne tælles på få fingre, besluttede vi os for at gå ind til Snaptun i stedet. Dagen efter kunne vi fortsætte til Juelsminde og turen gik med få overliggerdage hist og pist videre til Bogense, Samsø, Tunø og tilbage til Øer.

Vi havde nu fået nogenlunde styr på båden, lært den at kende, og så absolut fundet en hel række ting der skal ændres til vinter.

Jeg har de sidste par måneder ikke lavet noget som helst på Fie2 – kun sejlet og sejlet. Det er blevet til mange gode ture på vigen og i Kattegat. Tirsdag aften var afsat til klubkapsejlads og torsdag aften blev til praktisk sejlerskole på vigen.

Nu lakker sejlsæsonen mod enden og lige inden den sidste klubsejlads “EM 2003” besluttede jeg at få nye sejl. Jeg havde besluttet at droppe rullesystemet, da det gav for mange kompromiser, og jeg syntes det virkede lidt mystisk at skulle skifte skødeskinne midt i en rebning fra genua størrelse sejl og ned fok størrelsen – jeg droppede nu helt rullesystemet.

Jeg tog en rundringning til et par sejlmagere – de var alle flinke og tog den tid der skulle til, for at svare på mine spørgsmål. Jeg valgte MP sejl i Egå som leverandør og fik nu et nyt forsejl og storsejl. Efter mange overvejelser faldt min beslutning om et 110% forsejl, svarende til fok2, mest på grund af det er et handy sejl, undtagen i svag vind. Jeg bestilte forsejlet med 2 sejlpinde og en større skulder. Det har forbedret sejlets evne til at få vinden til at komme om forbi storsejlet. Storsejlet blev ligeledes bestilt med større skulder, et reb (lidt højere placeret end normalt) og gennemgående sejlpinde. Dacrondugen er i begge tilfælde en halvhård cruisingdug på 310g. Forsejlet er på 16m2 og storsejlet på 10m2.

Dagen efter havde vi “EM 2003” på vigen. Vejrforholdene var blandet vind mellem 4-6 sek/m og 8 SM bane. Sejlene var ikke 100% optimeret, da vi kom lidt hurtigt ud af starthullerne den dag – og jeg kendte ikke de nye sejl overhovedet, men en forbedring på 11-12 minutter på den banelængde i forhold til tidligere præstationer er ikke meget ved siden af. Uden kendskab til sejlene syntes jeg det var flot – og samtidig lå båden fantastisk i vandet, gik højere og var meget hurtigere – vi havde jo også fået en 29 års forbedring af sejldesignet.

Efterårsferien blev brugt på teak i cockpittet. Jeg havde lånt skabeloner i Horsens, kørte lige forbi en snedker og lavede en kopi af de lånte skabeloner og så var den sag “kringeling”. Jeg smuttede lige ned til båden for at checke de kopierede skabeloner – de passede slet ikke…..Det var som om de var lavet til en helt anden bådtype, og ikke til en M77 – ud til højre med dem.

Næste dag tog jeg ned til den lokale Fakta og købte en rulle madpapir fandt et stykke sort kridt – på gammeldags maner kopierede jeg de skridsikre arealer i cockpittet over på madpapiret for derefter at overføre dem til 4 mm masonitplade, for til sidst , med en stiksav, at save hver enkelt skabelon ud…..ned på båden for at checke skabelonerne igen og denne gang passede de perfekt. Nu var jeg klar til efterårsferien.

Jeg benyttede mig af muligheden for at leje sig ind på Fregatten Jyllands værksteder, hvor de havde alt nødvendigt værktøj, store arbejdslokaler samt ekspertisen. Jeg havde købt teaktræet i forvejen og havde fået det som tømmer – 4 stk 2*5”/6 fods længde til stavene og 1 stk 3*5”/7 fods længde til randplankerne. Vi rettede tømmeret til i afretteren og efterfølgende blev de skåret op på rundsaven. Jeg havde valgt en tykkelse på 7mm, stavene på 38mm bredde og randplankerne på 50mm bredde. Vi fremstillede desuden nogle længder 70mm randplanker for kunne klare lidt “sving”. Træet blev ikke efterbehandlet med høvl, da det bliver slebet til efter endt fugning.

Mine 4mm masonitplade fungere nu som byggeskabelon, hvor jeg med tape monterer en plastikfilm over, for at fugemassen ikke klæber til skabelonen. Derefter monteres dobbeltklæbende gulvtape i tynde strimler. På dette påsættes så listerne og randplankerne, og fugningen kan påbegyndes. Efter et døgn er fugen helt tør og er nu det der holder alle listerne samlet (efter afmonteringen af plastik og gulvtape). Nu skal de færdige skabeloner blot pudses på overfladen for at få det overskyende fugemasse af.

Samlet pris for teak i cockpit samt dørk kr. 2.200,00, 1.000,00 til Simpson og 30-40 timers arbejde – det kan ikke blive bedre….eller billigere.

Men så……..trådte jeg forkert på foden og ligger nu med anklen brækket 4 steder. Lægerne siger 7-8 uger med gips uden belastning på benet og derefter genoptræning. Så der bliver ikke arbejdet mere på Fie2 i år, men jeg er nok klar i starten af det nye år.