Fie 2's dagbog
(af Svend Brandt Jensen.)


22. oktober 2002

Introduktion

Jeg har aldrig sejlet med sejl før, men jeg har gennem nogle år sejlet serieproduceret powerboat….en lidt poppet (amerikansk) udtryk for både med en helvedes masse heste, sindssygt højt benzin forbrug (oktan 99 eller derover) og en rystende oplevelse på nakken af bølgerne, med op til 115 km/t (ja, ja, jeg ved det godt…man regner ikke i km/t, hvis man var sejler, men det var vi ikke) og et benzinforbrug på 700 meter på een liter højoktan benzin….men hva`pokker vi havde jo kun 7.4 liter 355 hk V8 Chevolet motor i rø…, så det gik derudaf…..og det var sjovt (dengang). Vi var faktisk nogle fattigrøve, dengang (og stadig)….vi havde ikke råd til 2 og 3 motorer i båden (på samme tid)……

Et sjovt regnestykke kunne jo laves her….vi var en 5-6 stykker med samme type båd og motor i Marselisborg Havn dengang, og når vi alle sammen skulle til Tunø eller Samsø, så kan I jo regne ud, hvad det samlede benzinforbrug var, hvor hurtig vi var fremme osv. Bare tanken om benzinforbruget vil gøre enhver skatteminister glad og vores tegnebøger flade……til gengæld fik vi kun tid til een øl på turen, og jeg kendte adskillige sejlere der nåede 5-8 stykker på samme tur….så hvad vi brugte på benzin sparede vi på øllet.

Nok om det. Tiden er gået, jeg er måske faldet lidt til ro, men lysten til sejlbåd er blevet større med tiden, og til sidst fik jeg også Diana (konen) overbevist. Det skulle blot koste en ny bil til Diana, love jeg altid var hjemme til aftensmad og så videre……(det er måske lidt overdrevet) men næsten sandt. Jeg søgte båd på nettet, blandt andet på www.udkig.dk og TV2`s bådbase hvor det vrimlede med “gode” tilbud, nedsatte priser på både, og næsten nye både……men ulempen var hele tiden prisen… de kostede en bondegård eller mere. Jeg så på LM både og kunne måske få råd til en 20`, jeg så på Drabanter…men de kostede også mange penge….og så jeg på Maxi 77ère, og de lå alle i en prisleje på kr. 55-75.000, de var flotte og mere eller mindre velholdte….men pludselig så jeg båden, den stod i Randers hos Bureauet….en Maxi 77, lidt misligholdt (underdrivelse) men båden var der…..og jeg så muligheder…jeg så i mine drømme Caribien og Middelhavet…og jeg drømte og drømte…

Jeg (og konen) flyttede til Ebeltoft for 4-5 år siden, og det er jo helt oplagt at når man bor i Ebeltoft skal man have båd ! …ikke alle er enige, men dem om det. Vi har i Ebeltoft havet (Kattegat) og vigen indenfor rækkevidde, Århus Bugt en time væk…jamen det kan ikke blive bedre. Denne Maxi 77, misligholdt, stået på land de sidste 2-3 år, udvendigt trænger den til megen pleje, om læ ligner den en eller anden mellemting af verdenskrig 1 eller 2….måske Golfkrigen….det ser absolut skidt ud……men hvad gør det det, man er vel fighter, og prisen svarer nok også til bådens stand. I denne uge modtager jeg båden, jeg har fundet en industrigrund i Ebeltoft, hvor jeg kan overvintre mens jeg klargør båden….og for resten…båden har allerede fået navn….blandt gode naboer, lidt vin og vores kat, fik den båden navnet “fie2 – Ebeltoft”…ja det rigtig gættet at vores kat hedder Fie den anden (Fie 2), selvfølgelig fordi det kat nummer to (Fie den første “legede” lidt for meget med bilerne) osv.…..

Min foreløbige plan lyder således (planen er altid “meget foreløbig” og kan nemt tilrettes efter humør):

Jeg arbejder til dagligt nær Århus (nogle gange mere end rigeligt), så som udgangspunkt tager jeg kun weekenderne til hjælp i starten …..og gode venner…og naboer…..selvfølgelig. Jeg vil prøve at lave en plan over nødvendige reparationer, ombygninger m.m., så jeg altid kan beholde overblikket i projektet, men lad mig lige få båden hjem, så laver jeg listen…☺

Skulle du få lyst til kommentarer eller gode råd, kan jeg træffes på sbj@events.dk….og skulle der være erfarne “gør det selv” folk derude……må I godt henvende jer nu…inden jeg gør noget galt !

 

Gå videre til kapitel 2