Bådkøb i Sverige
- af Steffen Skov (25. november 2001)
Skal du købe ”ny” båd, er det en god ide at vende blikket mod det svenske brugtmarked.
Udvalget er stort, bådene billige, den svenske krone er i skrivende stund kun 82 øre værd, og ikke mindst er svenskerne kendt for at passe godt på deres både.
Lad os tage udgangspunkt i Maxi-bådene (her er udvalget enormt).
En Maxi 68 med udenbordsmotor og standard udstyr vil i Danmark typisk koste mellem 45.000 – 55.000 Dkr. I Sverige vil samme båd koste mellem 30.000 – 45.000 Skr. alt afhængig af, hvor du handler. På vestkysten (Göteborg og Sundet) er priserne 10 – 15 % højere end på østkysten.
Omregnet til Dkr. bliver gennemsnitspriserne ca. 25.000 – 37.000 Dkr.
En ditto Maxi 77 (kan have indenbordsmotor):
En ditto Maxi Fenix
Som det kan ses, er det de mindre både, der kan spares meget på ved køb i Sverige. Ved større både kan det være en fordel, hvis der er meget ekstra udstyr, ellers ikke.
Fx havde næsten alle af de både jeg så på østkysten installeret bådvarme, og alligevel var prisen lavere end både på vestkysten uden bådvarme.
Ja-men hvad med told og skat? Så længe båden er rimelig brugt, hvilket defineres som 1 eller 2 sæsoner, kan den frit indføres i Danmark. Dog – kun hvis båden er til privat brug (ikke videre salg), og båden sejles hjem af ejeren selv.
Finder man en god båd på østkysten, kan købet jo kombineres med en dejlig ferie gennem Götakanalen.
Brugtmarked i Sverige kan bl.a. findes på disse link:
http://www.marinan.com/marknaden/
Vores køb af Maxi 68 nr. 577:
Vi skulle bare have en ny båd i en fart, for jeg havde havareret med den gamle Påske søndag 2001.
Jeg søgte straks på Internettet over brugte både i Sverige, og jeg fandt mange. De billigste lå på østkysten, så jeg undersøgte priserne med tog eller fly til Stockholm. Det er faktisk ikke så dyrt. Men vi havde travlt, da en ny sæson stod for døren, og vi kan ikke undvære en sommerferie uden sejlbåd. Så vi tog til Göteborg.
Vi havde fået kontakt med en bådejer, der ville sælge for 40.000 Skr., så vi tog af sted med tog fra Århus til Frederikshavn og med ”lynfærge” herfra til Göteborg. Rejser man hjem samme dag er rejsen ekstrem billig.
Båden stod på land, og fremstod meget flot. Alle de skavanker en Maxi 68 kan have var blevet udbedret på et værft, så vi måtte da bare have den båd. Vi skrev købskontrakt med forbehold for nogle små udbedringer. Sidelanterne var slået i stykker. Batteriet virkede ikke og motorbeslaget havde en brist i den ene skinne, og bunden skulle males. Samtidigt forlangte vi at båden skulle være sejlklar, når vi ville hente den i Kristi Himmelfart ferien, da vi kun havde 4 dage til at nå Århus inden arbejdet forlangte vore tilstedeværelse.
I mellemtiden kommunikerede vi med sælger via E-mail (ingen af os forstår svensk i en telefon), og alt så ud til at fungere, og vi tog til Göteborg med en frygtelig masse pakkenelliker og med udsigt til en stille tur hjem.
Vi kom til Göteborg kl. 23:45 og blev hentet af sælger og kørt ned til båden, hvor han skulle have sine penge, og vi skulle skrive slutseddel. Men AK og VE!
Båden var malet i bunden og sat i vandet, men resten fungerede ikke. Han påstod, at han ikke kunne lade batteriet, så her slog vi de første 500 Dkr af på prisen. I sterinlysenes skær satte jeg en lader og 220V på, men lyset i båden virkede ikke. Sur blev jeg. Elsystemet i båden virkede ikke, masten var ikke sat på, motorbeslaget var repareret med Plastic Padding, lanternerne var ikke udskiftet, gasflasken til komfuret var fjernet (den koster jo 700 Skr og kan ikke byttes i Danmark), slingregrejet til komfuret var fjernet – båden var slet ikke sejlklar, som aftalt. Så vi blev meget vrede og forlangte at tingene skulle være bragt i orden næste dag. Manden blev bleg i hovedet, for han skulle samme morgen kl. 6:00 køre til Stockholm, for at deltage i hans søsters bryllup. Men han blev sendt hjem efter slingregrejet til komfuret. Kors hvor var han sur.
Ca. kl. 3 fik vi skrevet slutseddel, hvor vi havde trukket beløb fra i forhold til manglerne. Vi betalte 30.000 Dkr.
I 2 døgn knoklede vi som gale, for vi ville have båden med hjem nu. Arbejdet blev ikke mindre surt af at det styrtregnede den ene dag. På havnen var der ingen provianteringsmulighed, men svenskerne var utroligt flinke til at køre for os, når vi manglede et eller andet. En meget flink mand kendte en forretning i Göteborg, hvor de solgte batterier til halv pris og uopfordret kom han med et dagen efter.
Vi har aldrig sejlet i skærgården, så det skortede heller ikke på gode råd og streger i søkortet. Mange af mine gamle forbehold overfor svenskere blev virkelig gjort til skamme.
Det var begyndt at blæse op fra NV, så vi listede ud i skærgården for rebet storsejl og lidt motor. Efter en times tid døde motoren. Hvilket var meget forståeligt, for den ene skinne var knækket og motoren slæbte efter båden i sin fortøjning. Det er fandeme ikke nemt i bølgegang at hive en motor op i cockpittet, det resulterede da også i et par trykkede ribben. Nå, men med motoren vel oppe satte vi mellemgenuaen og stod ud i Kattegat. Klokken var nu blevet godt 20 og vinden var tiltaget og gået stik vest, så der var en kraftig sø.
Desværre har Ulla en kedelig tendens til at blive søsyg på første tur i en ny båd, og det skete da også. Hun faldt omkuld i den læ køje med pøsen, 2 dyner og 2 tæpper. Hun var intet værd de næste 24 timer, og jeg var træt efter knokleriet med at klargøre båden, men jeg ville ikke vende om nu.
Næste morgen var vi nord for Anholt, og jeg sejlede mod havnen. Det var nu blæst mere op og vinden stod lige ind i havnehullet, så jeg turde ikke sejle ind, så turen gik videre mod Grenå.. Her turde jeg heller ikke gå ind, og jeg var nu meget træt, så noget måtte gøres. Ved Gydehøj (lige overfor Hjelm) går 2 meter kurven helt ind på stranden og klinten er 37 meter, så her var god læ. Ud med ankeret og puste ud. Ulla var nu ved at røre på sig, og hun fik lavet noget mad, der blev indtaget med stor nydelse, inden jeg tørnede ind i forkahytten. Når jeg er så træt og nærmest bevidstløs, snorker jeg meget højt, og kan være en pestilens for mine omgivelser. Kl. 3 om natten vågnede jeg ved en være larm på fordækket. Men jeg kunne ikke komme ud i kahytten, da Ulla havde bundet alle de ledige madrasser fast i døren. Hun påstår hårdnakket, at det er en af de bedste isoleringer for min snorken. Altså måtte jeg op gennem forlugen for at ordne problemet. Det var bare genuaen, der havde revet sig løs så skøde og barm bankede mod dækket.
Næste morgen rensede og tørrede jeg motoren, så godt jeg kunne, men den ville ikke starte. Over mobiltelefonen fik vi fat i et værksted i Århus, og de anbefalede mig at klippe ledningen til stopknappen, og ganske rigtigt, så kørte den fint igen. Motoren blev bundet forsvarligt fast i resterne af stativet, og vi forsatte nu mod Århus, som vi anduvede sidst på aftenen.
Vi nåede på arbejde og vi fik båden med hjem, men det var en opslidende tur for mig.
Det har dog været sliddet værd, for vi har fået en god båd til billige penge, og i en størrelse der lige passer til 2 mennesker. Efterfølgende blev jeg arbejdsløs og har sejlet rundt alene i 4 måneder – men det er en anden historie.
Webmasters kommentar:
Jeg ringede i 1999 til Told&Skat i Køge for høre hvad reglerne er for at indføre både fra Sverige til Danmark. Jeg fik at vide, at hvis man ikke er erhvervsdrivende men køber båden privat, båden utvivlsomt er brugt og hvis man selv transporterer båden hjem, så er der *ingen* afgifter af nogen art og der er heller ikke noget papirnusseri overhovedet. Mht. til "brugt" sagde han, at det var en vurderingssag, men hvis den er mere end "et par år" gammel er der ingen tvivl. Ovenstående er en konsekvens af EU medlemskabet.
Man kan *ikke* på samme lette måde indføre både fra Norge. Martin Sørensen har tilmed undersøgt om man kan få den Norske moms refunderet når man tager båden ud af landet. Det kan man IKKE.
Bjarke