top

 

Maxi 84 vs Maxi 87

From:  Steen Andersen, e-mail: holsegaarden@mail.dk
Date: 19-08-2003

Jeg er i gang med at undersøge markedet for Maxi 84 og Maxi 87, som jeg gerne vil købe.

Der er forskel i apteringen på de 2 både, men er der meget forskel i sejlegenskaberne også?

De fleste både har Volvo MD 7A installeret, og de fleste motorer er søvandskølede. Hvor holdbare er motorerne efter 20 til 25 år i søen og hvor holdbare er motorerne hvis de har været ferskvandskølet fra nye???

Findes der nogen direkte ulemper, som man bør være opmærksom på ved køb af Maxi 84 eller 87???

Jeg har også set på en Maxi 95, som p.g.a. mastehaveri har fået monteret ny mast, som er ført helt gennem dækket til et mastespor i bunden. Hvordan ser en målende/godkendende myndighed på en sådan ændring, som jo er en egentlig konstruktionsændring??

På forhånd tak for svaret!

Venlig hilsen Steen Andersen


From:  Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@grevestrand.dk
Date: 19-08-2003

Hej Steen,

Jeg kan ikke svare på alle dine spørgsmål, men på nogle af dem. Lad os håbe at andre falder ind med kommentarer.

Det helt væsentlige du skal bemærke er, at Maxi 84 er leveret med to forskellige rigninger. En med en lille mast og en med en større mast. Den lille mast på 84'eren er for lille efter manges ejeres mening og sammenligner du med den er Maxi 87 bedre. Sammenligner du derimod Maxi 84 med den højere mast med en Maxi 87, så tvivler jeg på der er den store forskel.

Mht. til motorernes holdbare, kan du evt. læse artiklen under "teknik og vedligehold". Det er der rigtigt mange meninger om.

Jeg har haft en Maxi 87, som jeg var meget glad for. Jeg savner den stadig lidt. I den tid jeg havde den fandt jeg inden deciderede svagheder, som ikke er generelt kendte fra alle Maxi både af den årgang (vinduer, lidt for tung i let luft osv. ...)

/Bjarke


From:  Ib Grønkjær Jensen
Date: 07-09-2003

Hej

Jeg er så heldig, at jeg har været ejere af en maxi 84 i flere år. Jeg sejler nu maxi 87. Jeg kan sige, at jeg har været ualmindelig tilfreds med 84. Den har mange fordele, stort cockpit med godt skandæk til at sidde på ved bidevindssejlads. Størst ulempe, det frithængslede ror på hækken, som man konstant i feriehavne er ængstelig for at få trykket og beskadiget. Rummelig i kahytten. Maxi 87 er ligeledes en dejlig båd, med godt stort cockpit, dog et mindre godt skandæk at sidde på ved bidevindsejlads. Om læ er 87 langt den bedste båd, idet der er godt stort pantry og siddearrangement. Min 84 var med en pålidelig MD7A. Min 87 er med en 28 år gammel MD6B stadigvæk pålidelig, dog kun med 10 HK. Ved 87 er de først godkendt af svenske søfartsstyrelsen fra omkring byggenr 260. I øvrigt har 84 selden mast, som stadigvæk produceres, hvor de fleste 87 er med en sort mast fra maxiværftet. Der kan efter min erfaring ikke fåes reservedele til denne mast. Du er velkommen til at ringe til mig for yderligere oplysninger. Det er svært at nedfælle det hele, jeg tror at det vil fylde en bog. Mit tlf. 97951666,

Mvh Ib Grønkjær Jensen, Ashøjgade 30, 7760 Hurup


From:  Uffe Sørensen, e-mail: uffe.s@tdcadsl.dk
Date: 01-08-2003

Vi er en familie der overvejer køb af enten en MAXI 84 eller 87. Er der er nogle der ved om man kan lave salonen om til en dobbeltseng ????

Med venlig hilsen

Uffe Sørensen


From:  Bjarke M. Christensen, e-mail: Bjarke@grevestrand.dk
Date: 01-08-2003

For 87’eren vedkommende er svaret ”Ja”. På 87’eren bliver salonen til en dobbeltkøje når man sænker bordet ned og lægger en madras hen over bordpladen. Den er ikke bred, men den *er* dobbelt. Yderligere har man på 87 en dobbeltkøje i spidsen og to agter (en under hver kistebænk).

I 84’eren kan de mig bekendt ikke blive til dobbeltkøjer. 84’eren har indretning som 77’eren eller den Magic jeg har nu. Og det giver ”kun” 5 enkeltkøjer.

Nu skal det tages med en gran salt (jeg er nemlig 87 fanatiker), men alt i alt så føles 87’eren mere rummelig en 84’erne. Jeg havde en 87’er fordi det irriterer mig af h…… til at ungerne løber frem og tilbage i salonen og man skal rejse sig hver gang de skal forbi. På 87’eren er der fri passage gennem skibet selvom man sidder og drikker kaffe inden for.

84'erens indretning (og 77 samt Magic for den sags skyld) har dog den fordel at de to enkeltkøjer er i forlængelse af hinanden. Sidst jeg have en kammerat (der målet 2,05) med ud at sejle så jeg at det var meget praktisk, at have en lidt længere køje (eller retter: 2 i forlængelse)

/Bjarke


Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer