top

 

MAXI 84 - hvilken mast stor eller lille, til hvilke modeller?

From: Anders Christian, e-mail: kancir@gmail.com
Date: 22-08-2011

Kære Maxi 84 eksperter

Jeg står og overvejer stærkt, at skifte min Maxi 68 ud med en Maxi 84 og jeg har et par spørgsmål:

- Der er to mastetyper til Maxi 84, en lang og en kort ikke?

- Hvilke modeller har den store, tror den er 12.5m?
- Er der ellers forskelle på Maxi 84 modellerne man skal være opmærksom på, nogen der er bedre end andre?

På forhånd tak for hjælpen og må I alle have en dejlig sensommer sæson :o)

MVH
Anders Christian


From: Niels Mouritsen, e-mail: niels.mouritsen@privat.dk
Date: 13-09-2011

Jeg har en maxi 84 med den lille mast, købt for 1½ år siden og sejlet 3000 sømil siden.
Jeg vil gerne have en højere mast, der kan altid rebes, men det er svært med mere sejl i flovt vejr, når jeg kun har den lille mast.

Du skal være obs. på at vægbeklædningen hænger fast på skroget, det er en del træls at udskifte.
Vinduerne er ofte utætte.

Motoren bør være ferskvandskølet og helst ikke den orginale gamle motor på 13 hk. min er på 17 hk og må gerne have været lidt større, måske er den bare slidt, den er fra 1982.

For anker, i hård vind til kuling, girrer (svinger) båden 90 grader, det er derfor nødvendig med et bruce anker på min. 10 kg. og mindst 10 meter kæde på min. 8mm. eller tilsvarende.
Pga. det høje fribord er båden en del vindfølsom, men alt kan læres.

De madrasser der er med båden er ikke gode nok, de er alt for tynde.
Stævnen på en maxi 84 er træls at træde op på, den er for skrå, så køb en stævnelejder.
Jernkøl = rust, men det ved vi alle, desværre.

Hilsen Niels Mouritsen
Maxi 84 nr. 1075
 


Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer