top

 

MD5A i Maxi 77

From: Anders Kappel,  e-mail: 
Date:   23-11-2010

Jeg er den meget nye ejer af en maxi 77 årgang 1974 (købte den for 2 dage siden). Inden jeg købte den havde jeg anskaffet en volvo penta md5a med 110 sejldrev, fast 2 bladet propel .Motor er nyrenoveret, starter og kører perfekt. Den skal selvfølgelig i båden til foråret. Spørgsmålet er nu følgende. På de foto jeg har set af montering , er der et mellemstykke/monteringsbeslag i mellem motorens 3 ophæng , og bunden af båden. Den kan ses på MD5A for dummies side 15 nederste billede nr. 15 og bliver der kaldt badd. Hvor finder jeg sådan en indretning , og er der andre dele jeg skal anskaffe.

Motoren er købt uden nogen form for kabler til gas, gear, osv, Jeg mangler også hele instrument tavle med start, omdrejningstæller, advarsler osv., så hvis nogen ligger inde med noget de vil sælge, er jeg aftager. Er der nogen specielle problemer jeg skal tage højde for ved montering af denne motor i lige den båd. Er det en god ide samtidigt at installere ferskvandskøling. Jeg skal have fagfolk til monteringen af motoren, men jeg kan godt lide at være forberedt på alle muligheder.

PÅ forhånd mange tak 
Anders Kappel.
From: Bjarke M. Christensen,  e-mail: bjarke@grevestrand.dk
Date:   28-11-2010

Tillykke med din nye båd.
Det er 'Engine bed'. På dansk tror jeg vi ville kalde det for et 'Motor fundament'. Det er et stykke glasfiber 'karos', som man tilpasser og støber fast i bunden af båden. Når man køber dem, så ligger der en vejledning hvordan man gør, så motoren sidder helt lige og sidder tilstrækkelig fast. Det kræver at man er lidt ferm til at arbejde i glasfiber, så det er helt lige og tæt.

Jeg fornemmer at din båd nu er med påhængsmotor og du gerne vil have indenbordsmotor ? Processen er nemlig ganske anderledes hvis det er en eksisterende indenbordsmotor der skal skiftes.

Det er ikke nogen triviel opgave at støbe en motorfundament ind i en båd og du skal gøre dig meget umage og søge råd. Det hul der skal skæres i bunden af båden under fundamantet er ca 20 cm. Ryger fundamantet af medens du er til søs i hårdt vejr vil båden synke på ganske få minutter.
Jeg har browset lidt og fundet fundamenter til nyere motorer, men ikke et til MD5. Men det kan være du kan finde et der ligger et sted i en garage og samler støv. Så er det sikkert også til at få for en billig penge.

Bjarke

Andre indlæg i samme forum:

Det siger vores medlemmer