top

 

Større motor i Maxi 999

Ny motor i Maxi 999(Af: Morten Christiansen - Annabel Randers)I vinteren 2007/2008 valgte vi at skifte motoren i vores Maxi 999 årgang 85. Den gamle Volvo Penta 2002 var saltvandskølet, men fejlede ikke noget. Vi vil dog gerne beholde båden mange år endnu, så hvis vi selv skulle have fornøjelse af en ny motor, kunne vi jo ligeså godt skifte motoren nu.

Hvis der er andre i Maxiklubben som går med de samme tanker, vil vi her bidrage med vore erfaringer omkring dette.Vore overvejelser var hvilken motor vi skulle ligge i. For at holde båden så original som muligt, valgte vi at lægge en Volvo Penta i igen. Samtidig synes vi også, at det er en af de motorer, som vil være lettest at få reservedele til og service på i fremtiden.  Med denne motor kunne også følge et ombygningssæt, så vi kunne benytte det gamle motorfundament. (Det kan ses på billede 2). Vi skulle således ikke lave noget om vedrørende motorfastgørelsen og fastgørelsen for S-drevet.

Vort valg var så om vi skulle isætte en D1-20 eller D1-30. Vi mente det kunne være lidt bedre, hvis vi kunne få plads til en D1-30. Så have vi i hvert tilfælde motorkraft nok. Det var dog meget svært at udmåle om den faktisk kunne være der, uden at skulle lave trappen om. Efter tegningerne skulle D1-30 være ca. 50mm længere end D1-20. Begge motorer er længere end den gamle. D

en jo var  2-cylindret og de nye er 3-cylindret.  Dette betød at 2 batterier skulle væk fra motorrummet under alle omstændigheder. Ekspansionsbeholderen vidste vi også at den kunne ikke være der, men den var jo forholdsvis let at flytte. (se billede 3)Det viste sig at D1-30 lige nøjagtigt kunne være der, uden at trappen skulle laves om. (men der er kun 5-10 mm ud til trappens træ for den roterende vandpumpe, som er tættest på).

Vi har taget lidt billeder og knyttet lidt kommentarer til disse.
Billede 1: 
Vandpumpe er tættest på trappe som kilremmen trækker.
(ikke impellerhus).

Billede 2:
Søvandsfilter er monteret øverst til højre.Grønne massive alu-bjælker forhøjer motorfundament.(kan medfølge ny motor i stedet for motorfundament)

Billede 3:
Ekspansionsbeholder er flyttet højt op over motor, så den altid er højere end motor selvom båden krænger. Vi har hørt om nogle som har haft køleproblemer, hvis man placerer ekspansionsbeholder ude i siden i motorrummet. Vetus antihævert er også placeret i dette trappetrin.Der ses også nogle hovedsikringer som vi har i vores båd. Vi har nogle ting i vores båd som ikke kører over båden strømpanel ved kortbordet, men direkte til batteri, for at reducere spændingstab. Dette er køleskab, oliefyr og autopilot.

Billede 4 

Batterier er flyttet ind under agterkøje.2 hovedafbrydere  sidder også her nu. (se de 2 små runde sorte. Røde drejenøgler er taget ud på billede.)

Så vi kan nu let slukke for både start og forbrugsstrøm når vi forlader båden.Lader og batterier er placeret på hylde. Hylden er sat fast med omvendte hyldeknægte og understøttet mod skroget. På hylden sidder lister omkring batterier, så batterier ikke skrider. I hylden er lavet aflange huller for sureremmene, så batterier er spændt helt fast, også selvom båden skulle vende sig på hovedet. Udluftningsslanger er påført alle batterier, samlet og ført til det fri.

Billede 5

Vi har valgt at benytte en dobbelt diode (2x120A) til at separere start og forbrugsbatteri. Denne kan ses bagerst på sort aluprofil. Gul måleledning fra generator er placeret på forbrugsbatteri. Dette betyder at generator selv kompenserer spændingstabet over dioderne. Der kunne også være en lavet en løsning med en ”septor”, men husk at generatoren er kraftig (115A), så den lille septor er ikke stor nok. Den store septor koster ca. 1850 kr.Vi har tilføjet et ekstra forbrugsbatteri mere i vores båd, med en diode imellem. Dette tjener kun til ekstra hjælp, ved flere dages køleskabsdrift uden landstrøm og motorkørsel. (Sverige)   

Det siger vores medlemmer